En forudsætning for de mest klimaoptimale løsninger er, at der gennemføres en kommunal klima- og energiplanlægning. Vi foreslår, at kommunerne pålægges at finde løsninger sammen med forsyningsselskaber og virksomheder, der sikrer en optimal udnyttelse af fjernvarmenettets muligheder, overskudsvarme og styrken i individuelle varmepumper. 2. Fremryk udfasningen af gas-og oliefyr i boliger og industri til rumopvarmning og sæt dermed hastigheden for udfasning af fossilt brændsel op – indfør totalforbud allerede i 2023. Klimarådets rapport lægger op til en udfasning i 2030. Udskiftningen går for langsomt og mangler tilstrækkelige incitamenter. Vi foreslår, at der med virkning fra 2023 indføres forbud mod installation af nye individuelle gasfyr. Vi foreslår, at udskiftninger foretaget inden 2025 modtager den dobbelte belønning af udskiftninger foretaget mellem 2025-2030. Vi foreslår, at der fra 2030 skal være et totalforbud mod fossil baseret rumopvarmning. Med et totalforbud fra 2030, kan der i perioden frem til 2030 etableres en incitamentsordning, hvor udskiftninger belønnes på et højere niveau i de første år og der indføres stigende afgifter i perioden 2025-2030. 3. Ryk klimaansvaret ind i husene Frem lokal opsætning af solceller Vi foreslår, at ejendomme, der stiller deres tag til rådighed for solceller, skal modtage et nedslag i boligskatten eller alternativt afgiftsfritages for elforbrug op til 10.000 KWh. Tre hensyn taler for at få mest mulig produktion til at ske lokalt: 1. Det er dyrt at transportere strøm i kabler over lange afstande. 2. Der skal anvendes enorme arealer til produktion af vedvarende energi – æstetiske og pladsmæssige hensyn til andre formål taler for at lave gode lokale løsninger. 3. Vi skal sikre mest mulig folkelig opbakning. 4. Etablér en støtteordning til fleksibilitetsydelser Forsyningssikkerhed, omkostninger og klimaeffekt skal optimeres – vi skal hurtigere i mål Fleksibilitetsmarkedet der løser opgaven med at sikre balancen mellem produktion og forbrug i energisystemerne med stigende mængde fluktuerende energi, har behov for et skub for at komme i gang. For at vind- og solenergi kan lægges til grund for en forsyningssikkerhed, som den vi kender i dag, er der behov for velfungerende fleksibilitetsmarkeder, der kan skubbe forbruget og lagre energien. Ligesom vind og solindustri er blevet hjulpet i gang med støtteordninger, er der behov for at hjælpe fleksibilitetsmarkedet i gang i en overgangsperiode. Vi foreslår, at der skabes incitamenter til, at de rette fleksibilitetsydelser udvikles på kommercielle vilkår. Der skal udvikles et fleksibilitetsmarked med villige købere og sælgere, og der skal etableres en børs. De frie markedskræfter har en stærk udviklingskraft i sig selv, men som reguleringerne er skruet sammen i dag, kommer der ingen efterspørgsel før el-nettet bryder sammen og el-prisen er ublu høj i længere perioder end de nuværende relativt korte intervaller. Fleksibilitetsmarkedet er nødvendigt for, at vi får udnyttet kapaciteten af 2
Download PDF fil