ADFÆRDSKODEKS FOR LEVERANDØRER FORRETNINGSETIK I KMD-koncernen arbejder vi kontinuerligt for at opretholde høje standarder for etisk adfærd. Vi forventer det samme af vores leverandører. Korruption, Gaver og Repræsentation Leverandøren skal overholde gældende love og reguleringer vedrørende anti-korruption, herunder UK Bribery Act og US Foreign Corrupt Practices Act. Leverandøren skal arbejde aktivt for at undgå alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse, eller tilsvarende metoder, som midler til at skaffe sig uretmæssige kommercielle fordele. Leverandøren skal også afholde sig fra at tilbyde store gaver og ekstravagant repræsentation til medarbejdere i KMDkoncernen eller på vegne af KMD-koncernen. Hvidvask Leverandøren skal aktivt modarbejde alle former for finansiel hvidvask og skal kun indgå samarbejde med virksomheder, der driver lovlig virksomhed med midler, der kommer fra lovlige kilder. Leverandøren skal tage passede skridt for at opdage og modvirke ulovlige former for betaling samt sørge for, at dens overførsler ikke bliver brugt af andre til at drive finansiel hvidvask. Sanktionslister Leverandøren skal tage passede skridt for at sikre, at personer eller virksomheder på sanktionslisterne til FN, EU eller som fremgår af andre relevante sanktionslister, ikke er involveret i eller på anden vis drager fordel af leverandørens virksomhed eller et led i dennes værdikæde. Leverandøren skal tillige modarbejde selv at være involveret i aktiviteter, der er ulovlige i henhold til gældende sanktionslovgivning. Konkurrenceret Leverandøren skal leve op til gældende konkurrencelovgivning, herunder national og EU-konkurrenceret samt USA’s konkurrenceret og må ikke være årsag til eller være delagtig i overtrædelse heraf. Fortrolig Information og Databeskyttelse Leverandøren skal behandle KMDkoncernens data fortroligt og beskytte data imod uautoriseret brug, ulovlig behandling, utilsigtet tab, ødelæggelse, ændring eller deling. Leverandøren skal sikre, at persondata behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Habilitet Leverandøren skal påse, at dennes medarbejdere ikke deltager i aktiviteter, hvor der er konflikt mellem medarbejderens personlige interesser og leverandørens forretningsmæssige interesser over for KMD-koncernen. Skat Leverandøren skal agere i overensstemmelse med relevant nationale skatte- og sambeskatningsregler og forholde sig til OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises. Internal - KMD A/S TOGETHER WE DEVELOP SOCIETY 3
Del
Print
Download PDF fil