KOMMUNERNES ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED Rapporten er udgivet af KMD Analyse som et bidrag til de- batten om bæredygtighed i Danmark. Formålet er at yde et analytisk bidrag til diskussionen om, hvilken rolle de danske kommuner spiller i den bæredygtige udvikling, og hvilken plads FN’s Verdensmål kan have i dette arbejde – både generelt og i lyset af det forestående kommunalvalg i november 2021 (KV21). Fokus for analysen er kommu- nernes arbejde med bæredygtig udvikling, kommunernes arbejde med FN’s Verdensmål og borgernes engagement i kommunernes arbejde med bæredygtig udvikling. Rapportens afsnit 2 bygger på baggrundsresearch og in- deholder en introduktion til begrebet bæredygtighed og FN’s Verdensmål samt redegør for, hvordan danske kom- muner arbejder med disse områder tillige med borgernes rolle i dette arbejde. Disse beskrivelser udgør en referen- ceramme, der løbende henvises til i rapporten. I afsnit 3 præsenteres analysens resultater vedrørende den danske befolknings kendskab til bæredygtighed og borgernes adgang til information om deres kommunes arbejde med bæredygtighed, og i afsnit 4 gennemgås borgernes holdninger til deres kommunes arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål. I afsnit 5 fremlægges resultaterne vedrørende borgernes syn på deres egen involvering i deres kommunes arbej- de med bæredygtig udvikling, og i afsnit 6 præsenteres resultaterne vedrørende den danske befolknings syn på, hvilken rolle FN’s 17 Verdensmål og bæredygtig udvikling bør spille ved det forestående kommunalvalg. I afsnit 7 afsluttes rapporten med en kort redegørelse for analysens forudsætninger. Der konkluderes og perspekti- veres løbende. Herudover præsenteres en analyse af, hvad der karakte- riserer de borgere, som enten har eller ikke har en særlig interesse for bæredygtig udvikling, og de mønstre, der vi- ser sig omkring deres holdninger til emnet. - 5 -
Download PDF fil