KMD ANALYSE 1.1 Resumé Nedenfor opridses analysens væsentligste resultater. 1.1.1 Danske kommuners arbejde med bæredygtighed De danske kommuner arbejder samlet set aktivt med politikker og indsatser inden for bæredygtig udvikling, og FN’s Verdensmål er blevet en integreret del af mange kom- muners bæredygtighedsarbejde. Af 15 tilfældigt udvalgte kommuner har alle 15 bære - dygtig udvikling repræsenteret i deres politik, styring og drift, og 13 kommuner arbej - der aktivt med FN’s Verdensmål. I forhold til de danske kommuners rolle og muligheder for at præge den bæredygtige udvikling, giver både kommunerne selv og organisationer som for eksempel Kommu- nernes Landsforening og Dansk Industri udtryk for, at de kommunale indkøbspolitikker er et vigtigt instrument til at drive udviklingen mod opnåelse af FN’s Verdensmål. 1.1.2 Den danske befolknings kendskab til bæredygtighed Den danske befolkning har generelt et godt kendskab til bæredygtighed. Hele 78 % har kendskab til deres kommunes arbejde med bæredygtighed og 91 % af befolkningen har hørt om FN’s Verdensmål. Dette høje kendskab udgør en etableret platform, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med bæredygtig udvikling og FN’s Verdensmål. Men langt under halvdelen (23-40 %) mener, at de får eller ved, hvor man finder infor - mation om deres kommunes arbejde med bæredygtighedstiltag. Den eneste undta- gelse er emnet affaldssortering, som 83 % føler sig informeret omkring. Flertallet af borgere i Danmark er generelt positive overfor at modtage kommunikation om deres kommunes arbejde med bæredygtig udvikling. Her foretrækkes traditionelle envejs- medier som kommunernes egen hjemmeside frem for eksempelvis sociale medier. 1.1.3 Borgernes holdning til deres kommunes arbejde med bæredygtighed Borgerne i Danmark er nogenlunde tilfredse med deres kommunes arbejde med bære- dygtig udvikling, dog med en væsentlig overvægt af tilfredse (30 %) og meget tilfredse (6 %) i forhold til utilfredse (8 %) og meget utilfredse (2 %). 22 % af borgerne kender ikke til deres kommunes arbejde med bæredygtig udvikling. Langt størstedelen af befolkningen mener, at deres kommune bør anvende FN’s 17 Verdensmål i deres arbejde med bæredygtig udvikling – kun 3 % mener, at Verdensmå- lene slet ikke bør indgå i kommunens arbejde. I forhold til kommunernes indkøbspolitik vægter borgerne tydeligt kvalitet højest som udbudsparameter, efterfulgt af miljø/klima, samfundsøkonomiske hensyn og sociale - 6 -
Del
Print
Download PDF fil