Ny selvbetjeningsplatform hjælper uerfarne borgere hele vejen Skilsmisse, dødsfald, flytning til plejebolig – i en ny livssituation er de fleste nybegyndere. Spørgsmålene står i kø, og samtidig er mange både pressede og sårbare. Derfor har vi udviklet en ny banebrydende selvbetjeningsplatform, der følger borgerne hele vejen, også på tværs af myndigheder og registre. Hvor skal borgeren gå hen? Når vi som mennesker står ved en skillevej i livet, er vi ofte sårbare. Vi kæmper med svære følelser og ved, at den nye livssituation kan have store økonomiske konsekvenser for os. Samtidig er vi fyldt op af spørgsmål, og vi bliver mødt med en uoverskuelig række af formaliteter og deadlines fra det offentlige. Det kræver handling, men hvilken, hvor – og hvornår? Det er den situation, din kommune kan adressere med den nye selvbetjeningsplatform KMD Nova Vej. Platformen tager borgeren ved hånden gennem hele forløbet: Den guider trin for trin, giver overblik over økonomien og hjælper med at samle alle de oplysninger, det offentlige allerede kender. KMD Nova Vej bryder grænser For første gang er det lykkedes at få det offentlige til at tænke som én hjerne, arbejde som én krop og tale med én stemme – på tværs af myndigheder og registre. KMD Nova Vej er platformen, der binder servicen sammen for borgeren. Første forløb er Vejen til plejebolig. Platformen er udviklet i tæt samarbejde med Rudersdal Kommune, Udbetaling Danmark, borgere, pårørende og private organisationer.
Download PDF fil