KMD ANALYSE 1. Indledning 1.1 Baggrund Rapporten er udgivet af KMD Analyse som et bidrag til debatten om digitalisering i det offentlige Danmark. Omdrejningspunktet er de danske kommuners afprøvning og implementering af ny digital teknologi, og fokus er på kommunernes kendskab og forventninger til en række teknologier samt drivers og barrierer for udviklingen. 1.2 Opbygning Rapporten indledes i afsnit 2 med en gennemgang af afsættet for offentlig digitalisering i Danmark som afsæt for nærværende analyse. Herefter præsenteres i afsnit 3 resultaterne af en gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt beslutningstagere i kommunerne, som undersøger deres holdninger til kommunernes modenhed i forhold til afprøvning af ny teknologi samt drivers og barrierer herfor. Der konkluderes løbende i hvert afsnit og perspektiveres ligeledes løbende til afsættet for offentlig digitalisering fra afsnit 2. Afsnit 4 redegør for metoden i den gennemførte dataindsamling. 1.3 Executive Summary Den offentlige digitalisering i Danmark har siden 2001 taget afsæt i en række offentlige digitaliseringsstrategier, herunder fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, sammenhængsreform og fælleskommunale digitaliseringsstrategier. Der opleves en høj offentlig ambition på det digitale område samt en solid tro på de fremtidige muligheder, teknologierne skaber. Den digitale ambition i det offentlige har været med til at sikre, at Danmark i dag er det mest digitaliserede land i EU og et af de mest digitaliserede lande i verden. Senest er Danmark i FN’s ”E-government survey 2018” blevet kåret som verdensledende i at tilbyde offentlige services og information gennem internettet1. KMD Analyse har med afsæt heri sat sig for at undersøge følgende omkring de danske kommuners forhold til nogle af de oftest omtalte digitale teknologier i kommunal kontekst gennem en spørgeundersøgelse blandt kommunale topledere: Hvor godt et kendskab har kommunerne til teknologierne? Hvilke teknologier ser kommunerne størst potentiale i? Hvor langt er kommunerne med implementeringen af teknologierne? Hvilke faktorer driver, henholdsvis, bremser den kommunale afprøvning af ny digital teknologi? Nedenfor opridses undersøgelsens væsentligste resultater. 1.3.1 Kommunernes kendskab til teknologierne Kommunerne har bedst kendskab til big data, softwarerobotter og cloud-løsninger. Henholdsvis 51 %, 46 % og 42 % af respondenterne svarer, at de har et godt eller særdeles godt kendskab til disse teknologier. 38 % svarer, at de har et godt eller særdeles godt kendskab til droner. I bunden af listen ligger teknologierne Blockchain (7 %), Human augmentation (3 %) og Digital twin (1 %). Det er værd at bemærke, at softwarerobotter, som ikke har den store interesse i det generelle mediebillede, fylder ganske meget i kommunernes bevidsthed. En anden teknologi, som gør sig bemærket i svarene, er Blockchain. Denne teknologi, som har fået betydelig omtale i medierne og er spået store potentialer, er relativt ukendt blandt kommunerne. 4 1 FN: “United nations e-government survey 2018”, side 90, https://publicadministration.un.org/egovkb/Portals/egovkb/Documents/un/2018-Survey/E-Govern ment%20Survey%202018_FINAL%20for%20web.pdf
Download PDF fil