Indledning Den kommunale hjemmepleje har som en af hjørnestenene i velfærdssamfundet gennem en årrække gjort det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem med mulighed for støtte til praktiske fornødenheder og pleje til de behov, der naturligt opstår som en del af det at blive ældre. Omkring 153.000 danske borgere modtager i dag varig hjemmepleje i et ugentligt omfang svarende til i gennemsnit 3,7 timers personlig pleje eller praktisk hjælp pr. bruger. Til at tage sig af dem er ansat ca. 105.000 i den kommunale ældreomsorg, hvoraf ca. 46.000 er hjemmehjælpere. Sektoren er altså af stor betydning. Både fordi den udgør en stor del af den kommunale økonomi, men også fordi den har stor indflydelse på mange ældres hverdag. De ældre er afhængige af en velfungerende hjemmehjælp for at leve et godt og værdigt liv. Den kommunale hjemmepleje under pres Danmark vil undergå en afgørende demografisk ændring i løbet af de kommende årtier. Langt flere borgere vil være på offentlig forsørgelse og gøre brug af offentlige services samtidig med, at der bliver stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at finansiere velfærdssamfundet. Denne demografiske udvikling vil blive en udfordring for hele samfundet, men for kommunerne bliver der tale om en egentlig klemme: — Den kommunale arbejdsstyrke består af betydeligt flere ældre medarbejdere end den private sektor. Det skyldes blandt andet, at de kommunale serviceydelser først for alvor blev opbygget i årene efter den forrige kommunalreform i 1970. Konsekvensen er, at det kommunale rekrutteringsbehov bliver særlig stort netop på det tidspunkt, hvor knapheden på arbejdskraft i samfundet for alvor sætter ind. Erfaringerne fra arbejdskraftmanglen i 2008 viser, at kommunerne har overordentligt vanskeligt ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i konkurrence med den private sektor – og alt tyder på, at denne problemstilling kun vil blive mere markant i de kommende år. — Samtidig betyder den demografiske udvikling en markant vækst i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser. Det gælder især på ældreområdet, hvor den potentielle målgruppe vokser eksplosivt, dels fordi de store efterkrigsårgange når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, dels på grund af en generel stigning i levealderen. Således viser beregninger fra den af regeringen nedsatte Velfærdskommission, at udgifterne på det kommunale ældreområde må forventes at stige med knap 25 pct. frem mod 2040 - i alt svarende til en årlig merudgift på 11 milliarder kroner. Samfundet har – lidt firkantet sagt – tre veje at gå for at imødegå udfordringerne: — Vi kan fortsætte som hidtil og forsøge at ansætte os ud af problemerne. — Vi kan forringe serviceniveauet i takt med, at der kommer flere ældre. KMD Analyse 4
Download PDF fil